Leasingguide

Guide til leasing af biler

Ligger du inde med spørgsmål vedrørende flexleasing så kan du læse meget mere her.
Alt der er at vide om leasing

Leasing kan være et besværligt emne at gøre sig klog på. Der er mange ting, som man skal sætte sig ind i inden man skal beslutte sig for hvilken leasingform, og ikke mindst leasingbil, der passer til lige præcis de behov man har. Derfor har vi forsøgt at gøre det nemmere ved at svare på de mest almindelige spørgsmål omkring leasing.

 

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os her eller komme forbi butikken i vores åbningstid. Kontakt os på tlf. 75 44 38 00 eller på mail salg@lars-hein.dk.

Hvad er leasing?

Leasing er i bund og grund leje frem for at købe. Hos Lars Hein Automobiler A/S har vi siden 2009 leaset biler ud til kunder. Vi kan lave alle former for leasingaftaler – både til privatbrug og erhvervsbrug.

Leasingaftaler løber normalt fra 12-36 måneder, men der findes flere forskellige muligheder, der kan tilpasses dit behov. Når der indgås leasingaftaler i Danmark, er der som regel en finansieringsvirksomhed med inde over aftalen.

Hos Lars Hein samarbejder vi med Carta Leasing A/S. Vi har valgt Carta Leasing A/S, da de er specialister i finansiering til billeasing.

Finansiering af din leasingbil

Når du vælger at lease en bil hos os, bliver bilen og leasingaftalen finansieret af vores partner Carta Leasing A/S. Ud fra deres finansieringsmuligheder, beregner vi leasingtilbuddet til dig.

Vi klæder dig godt på og fortæller dig alt om detaljerne vedrørende leasingen. Du kan som kunde trygt forlade vores butik velvidende, at du har indgået en god leasingaftale.

 

Hvordan fungerer det med afgift?

Når du vælger at lease betyder det, at du ikke betaler den fulde registreringsafgift på bilen. I stedet betales afgiften forholdsmæssigt, hvilket betyder, at der kun betales afgift i de måneder, hvor bilen har plader på. Den beregnede registreringsafgift på bilen fordeles ud på de måneder, du benytter den. Prisen, du her skal betale, afhænger af bilens alder. Den periodevise afgift beregnes ud fra nedenstående satser: 

 

  • 0-3 måneder: Du betaler hver måned 2% af den totale afgift
  • 3-36 måneder: Du betaler hver måned 1% af den totale afgift
  • 36 + måneder: Du betaler hver måned 0,5% af den totale afgift


Dette betyder således, at den største besparelse opnås på biler, der er ældre end 36 måneder, da du her kun betaler en halv procent af registreringsafgiften pr. måned. Dertil består den månedlige ydelse også af et vist beløb til nedskrivning af bilen. Ved indgåelse af leasingaftale betales der typisk en førstegangsydelse, som maksimalt må udgøre 30 % af bilens anskaffelsessum.

Hvad er restværdi?

Restværdien er den værdi, som leasingbilen skal sælges til, når leasingperioden er slut. Som leasingtager behøver du ikke selv at betale restværdien. Du kan også henvise til en 3. part, denne skal i så fald købe bilen og overtage restværdien. Restværdien er vigtig at udregne så præcist som muligt. Er den eksempelvis sat til 250.000kr, og bilen kun kan sælges til 230.000kr, så er der en ekstra omkostning på 20.000kr. Hos Lars Hein Automobiler A/S hjælper vi med at sammensætte et korrekt leasingtilbud, så der ikke kommer uheldige efterregninger.

Hvad er flexleasing?

Ved flexleasing skal det forstås sådan, at du som leasingtager, ikke betaler den fulde afgift, når en leasingaftale indgås. Registreringsafgiften deles op i mindre dele, som betales hen over de måneder, som leasingaftalen løber. En flexleasingkontrakt varer normalt 12-36 måneder. 

 

Hvad er forskellen på operationel og finansiel leasing?

Flexleasing kan deles op i to forskellige modeller. Enten skal du sælge bilen og indfri restværdien, når leasingaftalen udløber, eller også skal bilen leveres tilbage efter endt leasing til Lars Hein Automobiler. Disse to modeller går under navnene finansiel og operationel leasing.

Vil du selv sælge bilen, uden afgift, når leasingperioden er slut, skal du vælge finansiel flexleasing. Fordelene er, ud over opdelingen af registreringsafgiften, at det her ofte bliver billigt, at skifte bilen ud med en ny. Finansiel flexleasing er mere fleksibel, og du slipper for at binde meget kapital i bilen.

Ved operationel flexleasing skal du ikke selv sælge bilen, når leasingperioden er slut. Den skal derimod leveres tilbage til Lars Hein Automobiler. For dig betyder det, at leasingydelsen typisk vil være lidt højere end ved finansielleasing, men til gengæld skal du ikke bekymre dig om restværdien, når du skal af med bilen igen. 

Hvad er splitleasing?

Splitleasing er kort fortalt en opdeling af leasingbilens brug og udgifter og bruges ofte til firmabiler, der deles mellem erhvervs- og privatbrug ved hjælp af registrering i en kørebog. Splitleasingaftalen sker mellem finansieringsselskabet, virksomheden og den ansatte. Leasingaftalens fordeling opgøres i første omgang på skøn og tilrettes løbende efter de faktiske forhold. Både splitleasingaftalen og andre udgifter fordeles efter kilometerfordeling – privatkørsel må ikke overstige 40 %. Ellers bliver den ansatte fuldt beskattet af fri bil, og ikke det faktiske brug. Er du selvstændig, er det ikke tilladt at lave en splitleasingaftale, da ejer ikke betragtes som ansat (det kommer dog an på, hvordan din virksomhedsstruktur er skruet sammen). Vil du høre mere om splitleasing, eller er du udkig efter en ny bil, du kan splitlease, så er du meget velkommen til at kontakte os, eller kommer forbi til en kop kaffe.

Hvorfor lease frem for at købe?

Leasing er fordelagtigt frem for køb, da det giver økonomisk sikkerhed. Du har alle udgifter til bilen samlet et sted og skal ikke bekymre dig om værditab over tid eller uforudsete omkostninger. Alt er inkluderet i leasingprisen, og du ved derfor altid, hvad bilen koster dig på månedlig basis.

Hvornår skal jeg vælge leasing over køb?

Leasing er særdeles fordelagtig ved dyre luksusbiler. Som tommelfingerregel bør du vælge leasing, hvis du køber en bil til mere end 500.000 kr. Ved priser imellem 350.000 og 500.000 anbefales det, at du regner på den enkelte bil og derigennem vurderer, hvad der bedst kan betale sig.

En af de helt store fordele ved at lease en dyrere bil er, at du har færre penge bundet i bilen. Den dag hvor du skal af med bilen, har du desuden betydeligt flere muligheder for at sælge den, da den står uden moms og afgift, og dermed også kan sælges til udlandet.
Desuden sælges en leaset bil oftest tilbage til leasingselskabet efter aftalens udløb. Se forskellen på salg eller tilbagelevering af leaset bil under: Hvad er forskellen på operationel og finansiel leasing?

Hvorfor lease hos Lars Hein?

Hos Lars Hein Automobiler A/S fokuserer vi på, at du som kunde skal føle dig tryg gennem hele processen. Derfor garanterer vi også en gennemsigtig handel, hvor du får alle tal at vide og derved undgår ubehagelige overraskelser i form af ekstraregninger. Leasing er din mulighed for, at realisere bildrømmen - og skulle det vise sig, at vi ikke har drømmebilen på lager i øjeblikket, er du velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig med at skaffe den.

Selvom bilen er annonceret med en leasingpris, har du selvfølgelig altid mulighed for at købe den. Kontakt os for et uforpligtende tilbud over telefon eller mail.

Vi samarbejder desuden med en række anerkendte leasingselskaber, som benytter deres mange års erfaring til at sikre dig et trygt bileventyr.